Virkelig eksklusiv kvalitets villa, hvor der absolut er kræset om detaljerne
Skønt beliggende i nyere lukket villakvarter med kort afstand til byens købmand, nær Kjul Strand, Hirtshals golfbane og tilkørsel til motorvej E39. 6 km til Hirtshals og 14 km til Hjørring.
Villaen har 9 m² overdækning i forbindelse med indgang til boligen, som er indrettet med stor imødekommende hall med sorte klinker på gulv og flot hvidmalet trappe med maghonitrin til 1. sal, fra hall fransk dobbelt dør til stort lækkert stilrent og funktionelt køkken holdt i hvidt og med sorte klinker på gulv og med god spiseplads. Det store vinduesparti mod syd giver et fantastisk godt lysindfald til køkkenet. Særdeles dejlig opholdsstue med stort lysindfald fra alle solhjørner og med fransk dobbelt dør til hall, soveværelse, smagfuldt og stilrent badeværelse holdt i samme inventar som i køkken og med sorte klinker på gulv, stor bruseniche med glasdør, fritstående badekar på løvefødder, pænt gæstetoilet, værelse, bryggers. 1. sal med 2 værelser og det øvrige areal kan indrettes efter behov.
Udover boligen er der 70 m² dobbelt garage, opført i samme kvalitets materialer som boligen.
Virkelig flot velanlagt indkørsel, gode flisebelagte terrasser og gårdhave med god mulighed for grill og hygge.
En villa der absolut skal ses og opleves.