Nær Vesterhavet og Tversted Klitplantage
Flot nyere fritidshus opført i gode kvalitets materialer.
Beliggende på lukket vej i Øster Tversted i naturskønt sommerhus område med kort afstand til Tversted by med gode indkøbsmuligheder, flere spisesteder og ikke mindst Tversted Strand, der er en af landsdelens bedste badestrande. Få min. kørsel til stort skønt naturområde i forbindelse med Tversted Klitplantage og Tversted søerne hvor der er anlagt flere spændende sti systemer.
Huset er uden spildplads, entre med bord- og skabsarrangement m. indbygget vaskemaskine og tørretumbler, dejligt lyst køkken/alrum med alt i hvidevarer og udgang til stor lukket delvis overdækket træterrasse, lys opholdsstue med brændeovn i forbindelse med køkken/alrum og udgang til terrasse, god trappe fra alrum til stor hems med 2 sengepladser, soveværelse med dobbeltseng og adgang til eget skønt badeværelse med bruseniche, 2 værelser begge med 2 senge, stort dejligt badeværelse med spa, bruseniche og sauna, 5 m² medbygget depotrum.
Fritidshuset er meget veludført med ydervægge i sortmalet træbeklædning, tag med sorte cementtagsten.
Ugeneret beliggende fra vej på en 2274 m² naturgrund med god randbeplantning. En grund med store muligheder for udendørs udfoldelser.